Ibsen-sitater

Jeg maa, jeg maa, saa byder mig en Stemme,
i Sjælens Dyb, og jeg vil følge den; -
jeg føler Kraft og Mod til noget bedre,
til noget Høiere end dette Liv -
en Række kun af tøilesløse Glæder! -
Nei, nei, de fyldestgjør´ ei Hjertets Trang!
- Jeg sværmer vildt; kuns Glemsel er min Higen,
det er forbi! mit Liv har intet Maal!
- Catilina (1. akt, åpningsreplikken)

Kanhænde jeg sejler min Skude paa Grund;
Men saa er det dog dejligt at fare!
- Kor i Kjærlighedens komedie (1. akt)

Udigtede kvad er stedse de fagreste.
- Jatgejr skald i Kongs-emnerne (4. akt)

Det er ikke for et sorgfrit Udkomme jeg her kjæmper, men for den Livsgjerning, som jeg uryggelig tror og veed at Gud har lagt paa mig, den Livsgjerning, der staar for mig som den vigtigste og fornødneste i Norge, den, at vække Folket og bringe det til at tænke stort.
- Brev til kong Carl XV 15. april 1866

Det, som du er, vær fuldt og helt,
og ikke stykkevis og delt.
- Brand (1. akt)

Hvis alt du gav foruden Livet,
saa husk, at du har intet givet.
- Brand (2 .akt)

At ej du kan, dig vist forlades, -
men aldrig at du ikke vil.
- Brand (3. akt)

Sjæl, vær trofast till det sidste!
Sejrens Sejr er alt at miste.
Tabets alt din Vinding skabte; -
evigt ejes kun det tabte!
- Brand (4. akt)

Om jeg hamrer eller hamres, -
ligefuldt saa skal der jamres.
- Peer Gynt (1. akt)

Djævlen staa i alt, som minder!
Djævlen staa i alle Kvinder, - -
uden én -!
- Peer Gynt til Ingrid i Peer Gynt (2. akt)

Derude, under det skinnende Hvælv,
mellem Mænd det heder: "Mand, vær dig selv!"
Herinde hos os mellem Troldenes Flok
det heder: "Trold, vær dig selv - nok!"
- Dovregubben i Peer Gynt (2. akt)

Gaa udenom, Peer!
- Bøygen i Peer Gynt (2. akt)

Atter og fram, det er lige langt; -
ud og ind, det er lige trangt!
- Peer Gynt (2. akt)

Ja, tænke det; ønske det; ville det med; - -
men gjøre det! Nej; det skjønner jeg ikke!
- Peer Gynt (3. akt)

Monsieur Ballon: De er jo norsk?
Peer Gynt: Af Fødsel, ja!
Men Verdensborger af Gemyt.
- Peer Gynt (4. akt)

Det gyntske selv, - det er den Hær
af Ønsker, Lyster og Begjær, -
det gyntske selv, det er det Hav
af Infald, Fordringer og Krav,
kort alt, som netop mit Bryst hæver,
og gjør at jeg, som saadan, lever.
- Peer Gynt (4. akt)

Man skal ej læse for at sluge,
men for at se, hvad man kan bruge -
- Peer Gynt (4. akt)

Jeg har læst paa Trykk - og Sattsen er sand -
"ingen blir Profet i eget Land".
- Peer Gynt (4. akt)

Vel sandt, - min Forkundskab er ikke grundig,
og Historiens indre Mekanik underfundig;
men pytt; hvor Udgangspunktet er galest,
blir tidt Resultatet originalest.
- Peer Gynt (4. akt)

Samvittighedsfred er en dejlig Pude.
- Peer Gynt (5. akt)

At være sig selv, er: sig selv at døde.
Dog, paa dig er sagtens den Forklaring spildt;
og derfor, lad det kaldes: overalt at møde
med Mesters Mening till Udhængsskilt.
- Knappestøperen i Peer Gynt (5. akt)

De siger, jeg er bleven "konservativ".
Jeg er, hvad jeg var mit hele liv. /
Jeg går ikke med på at flytte brikker.
Slå spillet overende; da har De mig sikker.
- "Til min ven revolutions-taleren" (Digte)

En ømskindet hæl gør ingen mand til Akilleus.
- Maximos i Kejser og Galilæer (1. del, 5. akt)

At leve er - krig med trolde
i hjertets og hjernens hvælv.
At digte, - det er at holde
dommedag over sig selv.
- "Et vers"

Man må have noget at digte på, et livsindhold. Har man ikke det, så digter man ikke, man skriver kun bøger.
- Brev til Laura Kieler 11. juni 1870

Brand er mig selv i mine bedste øjeblikke, ­ ligeså visst som jeg ved selvanatomi har bragt for dagen mange træk både i Peer Gynt og i Stensgård.
- Brev til Peter Hansen 28. oktober 1870

I den tid jeg skrev "Brand" havde jeg stående på mit bord en skorpion i et tomt ølglas. Fra og til blev dyret sygt; da brugte jeg at kaste et stykke blød frugt ned til den, som den med raseri kastede sig over og udgød sin gift i; så blev den frisk igen. Er det ikke noget lignende med os poeter? Naturlovene gælder også på det åndelige område.
- Brev til Peter Hansen 28. oktober 1870

Det eneste jeg elsker ved friheden, er kampen for den; besiddelsen bryder jeg mig ikke om.
- Brev til Georg Brandes 20. desember 1870

Den, der besidder friheden anderledes end som det efterstræbte, han besidder den dødt og åndløst, thi frihedsbegrebet har jo dog det ved sig at det stadigt udvides under tilegnelsen og hvis derfor nogen under kampen bliver stående og siger: nu har jeg den, ­så viser han derved at han netop har tabt den.
- Brev til Georg Brandes 17. februar 1871

Staten er individets forbandelse.
- Brev til Georg Brandes 17. februar 1871

Hverken moralbegreberne eller kunstformerne har nogen evighed for sig. Hvor meget er vi igrunden forpligtet til at holde fast ved? Hvem borger mig for at ikke 2 og 2 er fem oppe på Jupiter?
- Brev til Georg Brandes 17. februar 1871

Hvem kan tage livet bacchantisk sublimt her, hvor man åndeligt og lægemligt lever af Knackwurst og Bier.
- Brev til Frederik G. Knudtzon, sendt fra Dresden 19. februar 1871

Kræv ikke, ven, at jeg skal gåden klare;
jeg spørger helst; mit kald er ej at svare.
- "Et rimbrev"

Hvad er saa det: at digte? For mig gik det sent op, at det, at digte, det er væsentlig at se, men, vel at mærke, at se saaledes, at det sete tilegnes af den modtagende, som Digteren saa det. Men saaledes sees og saaledes modtages kun det gjennemlevede. Og dette med det gjennemlevede er netop Hemmeligheden ved den nye Tids Digtning. Alt, hvad jeg i de sidste ti Aar har digtet, det har jeg aandelig gjennemlevet.
- Tale ved studentenes fanetog i Kristiania 10. september 1874

Hvo er den Mand iblandt os, der ikke nu og da har følt og erkjendt i sig en Modsigelse imellem Ord og Handling, imellem Villie og Opgave, imellem Liv og Lære overhovedet? Eller hvo er den iblandt os, der ikke, ialfald i enkelte Tilfælde, egoistisk har været sig selv nok, og halvt anende, halvt i god Tro har besmykket dette Forhold baade for andre og for sig selv.
- Tale til studentenes fanetog i Kristiania 10. september 1874

Konsul Bernick: Det har jeg også lært i disse dage; det er I kvinder, som er samfundets støtter.
Frøken Hessel: Da har du lært en skrøbelig visdom, svoger. Nej, du; sandhedens og frihedens ånd, - det er samfundets støtter.
- Samfundets støtter (4. akt, sluttreplikkene)

Der er to slags åndelige love, to slags samvittigheder, en i mandens og en ganske anden i kvinden. De forstår ikke hinanden; men kvinden dømmes i det praktiske liv efter mandens lov, som om hun ikke var en kvinde, men en mand.
- De første opptegnelsene til Et dukkehjem

Helmer: Du er først og fremst hustru og moder.
Nora: Det tror jeg ikke længere på. Jeg tror, at jeg er først og fremst et menneske, jeg, ligesåvel som du, - eller ialfald, at jeg skal forsøge på at bli´e det.
- Et dukkehjem (3. akt)

Sandhedens og frihedens farligste fiender iblandt os, det er den kompakte majoritet.
- Dr. Stockmann i En folkefiende (4. akt)

Sagen er den, ser I, at den stærkeste mand i verden, det er han, som står mest alene.
- Dr. Stockmann i En folkefiende (5. akt)

Jeg har for længe siden ophørt at stille almengyldige fordringer, fordi jeg ikke længere tror på at sådanne med nogen indre ret kan opstilles. Jeg mener at vi har alle sammen ikke noget andet og bedre at gøre end i ånd og sandhed at realisere os selv.
- Brev til Theodor Caspari 27. juni 1884

Brug ikke det udenlandske ord: idealer. Vi har jo det gode norske ord: løgne.
- Relling i Vildanden (5. akt)

Tar De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tar De lykken fra ham med det samme.
- Relling i Vildanden (5. akt)

Livet er ikke sørgeligt. - Livet er latterligt - Og det kan ikke bæres.
- Fra opptegnelsene til Hedda Gabler

Den store jammer i verden er at så mange ikke har andet at tage sig til end at jage efter lykke uden at kunne finde nogen.
- Fra opptegnelsene til Hedda Gabler

Hedda: Mangen gang synes jeg at jeg bare har anlæg til en eneste ting i verden.
Brack: Og hvad er så det, om jeg tør spørge?
Hedda: Til at kede livet af mig.
- Hedda Gabler (2. akt)

Jeg vil for en eneste gang i mit liv ha´ magt over en menneskeskæbne.
- Hedda til Fru Elvsted i Hedda Gabler (2. akt)

Jeg skal si´ Dem, - jeg er begyndt at bli´ så ræd, - så rasende ræd for ungdommen. (...) Ungdommen, - det er gengældelsen, det, ser De. Den kommer i spidsen for omslaget. Ligesom under en ny fane.
- Solness til Hilde Wangel i Bygmester Solness (1. akt)

Tror ikke De også det, Hilde, at der findes enkelte udkårne, udvalgte mennesker, som har fåt nåde og magt og evne til at ønske noget, begære noget, ville noget - så ihærdigt og så - så ubønhørligt - at de må få det tilslut.
- Solness til Hilde Wangel i Bygmester Solness (2. akt)

Der bor trold i Dem også. Li´som i mig. For det er troldet i en, ser De, - det er det, som roper på magterne udenfor. Og så må en gi´ sig, - enten en så vil eller ikke.
- Solness til Hilde Wangel i Bygmester Solness (2. akt)

Sålangt min digtning tænder sind i brand,
sålangt går grænsen for mit fædreland.
- "Mit fædreland" (dikt i Morgenbladet 20. nov. 1894)

Jeg føler mig som en Napoleon, der blev skudt til krøbling i sit første feltslag.
- John Gabriel Borkman (2. akt)

Jeg er kunstner, Irene. Og jeg skammer mig ikke over den skrøbelighed, som kanske klæber ved mig. For jeg er født til kunstner, sér du. - Og blir så aldrig andet end kunstner alligevel.
- Rubek til Irene i Når vi døde vågner (2. akt)